Bofællesskabet Sletten

Seniorbofællesskabet Sletten ligger i Otterup tæt på marker og skov. Bofællesskabet bygger på tryghed og fælles samvær/aktiviteter efter ønske og det forudsættes at nye beboere er indstillet på at indgå aktivt i fællesskabet og ikke kun flytter ind for at få en bolig.

Fælleshuset i afdelingen bliver brugt flittigt. Alle har nøgle til fælleshuset og alle fødselsdage bliver fejret med morgenbord. Bofællesskabet har både hobbyrum og motionscykel samt et par værelser til overnattende gæster. Én gang om måneden er der fællesspisning, og der er bl.a. daglige cykelture.

Der er nedsat tre udvalg, hvor bofællesskabets beboere er involveret for at sikre udvikling og styring af aktiviteterne: Driften af fælleshuset, et aktivitetsudvalg samt et udvalg for udenomsarealer.

Det individuelle har stadig en central plads i bofællesskabet. Bag de 22 hoveddøre lever beboerne deres private liv, men har fællesskabet lige omkring sig.

Udlejning i bofællesskabet

Du skal være fyldt 55 år og ikke have hjemmeboende børn. Det er tilladt at have én hund eller én kat.

For at søge en bolig i bofællesskabet Sletten, skal du kontakte formanden for afdelingen (se kontaktinfo nedenfor), for at blive skrevet op på interesselisten. En gang om året inviteres alle på interesselisten til et informationsmøde, hvor man kan høre mere om bofællesskabet. Når der er en bolig ledig, kontaktes de relevante på interesselisten.

Er du interesseret i en bolig i bofællesskabet?

Kontakt formanden

Bodil Schultz, bodilschultz17@gmail.com, tlf. 42 20 29 80

Læs mere om FAB’s bofællesskaber her

Dokument
Beslutningsreferat ordinært afdelingsmøde 2024
Beslutningsnotat ordinært afdelingsmøde 2023
Ordensreglement
Vedligeholdelsesreglement

Ejendomskontor

Ejendomskontor
Bøgevej 100
5450 Otterup

Tlf: 64823302

ejd.otterup@fabbo.dk

Kontorets åbningstider
  • Mandag og fredag 8.30-9.00
  • Onsdag 15.00-15.30

Retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail. Ejendomsmesteren tjekker typisk kun sin e-mail én gang pr. arbejdsdag. Skriv gerne et tlf. nr. i din mail, så ejendomsmesteren kan kontakte dig. Ved alvorlige skader udenfor ejendomsmesterens normale arbejdstid, skal du benytte nødhjælpslisten.

For øvrige retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail læs her.

Nødhjælp

Du kan bruge vores AKUT HJÆLP, hvis der opstår et akut problem i din bolig udenfor normal arbejdstid. Vi gør dog opmærksom på, at du indenfor normal arbejdstid skal kontakte din ejendomsmester først. Er det ikke muligt at få fat i ejendomsmesteren, kan du ringe på akut-telefonnummer: 63 12 56 78

Vi gør opmærksom på, at det kun gælder i absolutte nødsituationer såsom: Sprængt vand/varmerør, stoppet toilet, Ituslået rude, indbrud eller lignede (der giver adgang til boligen), brand (i tilfælde af brand – ring 112), ingen el i boligen (tjek først sikringerne og relæet) og ingen varme i boligen (hvis det er mellem november og marts).

Via vores AKUT HJÆLP vil du modtage relevant hjælp og blive viderestillet til en person, der kan hjælpe dig. Du vil derfor blive spurgt om, hvilken afdeling du bor i, og hvad din adresse er.

Hvis De rekvirerer hjælp på ovenstående nummer, skal ejendomsmesteren underrettes herom i førstkommende arbejdsdags kontortid. BEMÆRK! at ved unødige tilkald kan De risikere selv at skulle betale regningen.

Læs om vores akut hjælp her (link)