70 års jubilæum

Fredag den 3. juni er det 70 år siden, at Fyns Almennyttige Boligselskab – i daglig tale FAB – blev stiftet. Dengang, efter 2. verdenskrigs fem magre krigsår, var der i Odense som i resten af Danmark et stort behov for gode og sunde boliger til en overkommelig husleje. Mange boede i kummerlige og usunde boliger uden rindende vand og toilet.

Her 70 år efter har FAB mere end 8500 boliger og huser 20.000 beboere. Vi har et levende beboerdemokrati, som har indflydelse i alle vores boligafdelinger. Vi renoverer og fremtidssikrer ældre boligområder til glæde for jer, for vores miljø og for en bæredygtig økonomi. Vi bygger nye boliger – for at følge med tiden og jeres behov. Og så gør vores 130 ansatte sig dagligt umage med at være der for jer og yde jer den bedste service både ude i boligafdelingerne og inde i vores administration på Vestre Stationsvej.

Det er vi stolte af! Og den glæde vil vi gerne dele med jer.

Her kan du læse vores jubilæumsmagasin og få mere at vide om os i FAB og vores historie.

Jubilæumsfolder

 

  • 2. juni 2016