Nyt tilbud om boliggaranti og andre nye tiltag som har betydning for dig som ansøger.

 

Boliggarantibevis

Fra 1. januar 2018 tilbyder FAB et boliggarantibevis. Med dette bevis i hånden kan du som fraflytter sikre dig en bolig i samme afdeling eller samme type bolig i op til 3 år efter din fraflytning. Du kan ved din opsigelse købe boliggarantibeviset for kr. 300,-.

 

Tilbud på ledige boliger

Fremover kan ansøgere i FAB modtage flere boligtilbud på samme tid. Tidligere har du som ansøger kun modtaget et tilbud ad gangen. Dette er især væsentligt for ansøgere som kun søger få boligtyper. Nu sikrer vi, at hvis du er berettiget til et boligtilbud, så får du tilbuddet – også selvom du er med i flere andre tilbud. Du skal som ansøger selv vælge, hvilke tilbud du ønsker at acceptere.

Hvis og når du opnår en bolig, som du har fået tilbudt, kontakter vi dig på telefon og mail. Vi fremsender herefter en lejekontrakt til dig. Ved lejekontraktens fremsendelse noterer vi, at du ikke ønsker de øvrige boligtilbud som du har på det pågældende tidspunkt.

Husk, du kan altid rette og ændre din ansøgning på www.fabbo.dk. Du kan også aktivere din ansøgning, hvis du ikke har svaret på et boligtilbud eller du har været passiv på ventelisten.

 

Ny beregning af anciennitet på oprykkerventelisten.

Fra 1. januar 2018 ændrer FAB beregningen af anciennitet på oprykkerventelisten. Det betyder, at du som lejer hos FAB med en placering på oprykkerventelisten vil få anciennitet fra den dato, hvor du har opnoteret dig. Tidligere har placeringen været beregnet ud fra din seneste indflytningsdato. Fremover vil ancienniteten altid blive beregnet fra den dato du er opnoteret på ventelisten. Det kræver blot, at du hvert år indbetaler det årlige ventelistegebyr.

Som ansøger på oprykkerventelisten kan du derfor opleve at din placering ændres.

 

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte er du velkommen til at kontakte kundeservice på kundeservice@fabbo.dk.

 

 

Reglerne træder i kraft fra onsdag d. 20. december 2017.