Bæredygtigt generationsbofællesskab på vej i Båring

Kan du se dig selv…

  • Være en del af et aktivt fællesskab, der hvor du bor?
  • Bo i et generationsbofællesskab med fokus på bæredygtighed og biodiversitet?
  • Som en del af et engageret og livligt lokalsamfund med aktivt foreningsliv, skole, daginstitution og indkøbsmuligheder?
  • I en bolig tæt på strand, natur og med kort afstand til motorvejen mellem Odense (30 min) og Middelfart (15 min)?

Så bør du holde øje med det nye generationsbofællesskab, som forventes klar til indflytning i 2025.

På nuværende tidspunkt afventer projektet lokalplanlægning af området.

Vil du gerne allerede nu sikre dig, at kunne komme i betragtning til en bolig, er første skridt at du skriver dig op på Boligøen.dk .

På et senere tidspunkt, vil det blive muligt at skrive sig op direkte til generationsbofællesskabet. Der vil løbende blive informeret om projektet på denne side

Mere tid til familien

Fællesspisning, strikkeklub, børneaktiviteter eller havefest? Det er op til jer, der flytter ind. I generationsbofællesskabet er der plads til alle generationer, både børnefamilier, unge og ældre, og som beboer er du selv med til at beslutte rammerne for det sociale fællesskab.

I generationsbofællesskabet er der mindre bøvl og mere tryghed i hverdagen for både ung og gammel. Her er mere tid til familien og de vigtige ting i livet, fordi vi hjælper hinanden.

Her kan den unge familie nyde ikke at skulle stå med aftensmaden på en presset hverdagsaften, og børnene kan trygt lege i den fælles have, hvor I er mange voksne som holder et øje på dem. I generationsbofællesskabet er det sociale fællesskab og den hjælpende hånd lige uden for døren, med muligheden for at trække sig tilbage i privatlivet, når det ønskes.

 

Højere livskvalitet hele livet

Over 100.000 seniorer i Danmark er påvirket af ensomhed. Til gengæld viser alle undersøgelser, at ældre beboere i bofællesskaber oplever både øget livskvalitet og er mindre ensomme.

I generationsbofællesskabet er det ikke alder eller livsfase der binder jer sammen som beboere. Her er det værdierne, de sociale aktiviteter og jeres interesser der er fællesnævneren på tværs af generationerne. Her kan i lave mad sammen og holde hinanden aktive i løbeklubben. Nogle kan måske et håndværk, som de kan lære videre til de andre beboere, mens andre gerne vil mødes over en kop kaffe i fælleshaven.

Her kan du se frem til en hverdag uden ensomhed, fyldt med de aktiviteter, du og dine naboer har lyst til at sætte i gang. I generationsbofælleskabet får du desuden alle fordelene ved en almen og helt nyrenoveret bolig – er vaskemaskinen gået i stykker? Så ringer du bare til ejendomsmesteren.

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål angående udlejning, kontakt venligst koordinerede rådgiver Litten Fogt.

Har du spørgsmål angående bofællesskabet, kontakt venligst beboerkonsulent Signe Offersen.

Har du spørgsmål angående byggeprojektet, kontakt venligst projektleder Conny Krog.

Litten Fogt
Koordinerende rådgiver

Telefon: 63 12 56 29
Email: lifo@fabbo.dk
Signe Lebahn Offersen
Beboerkonsulent (På barsel)

Telefon: 63 12 56 06
Email: siof@fabbo.dk
Conny Krog
Projektleder

Telefon: 63 12 56 53
Email: cokr@fabbo.dk