Stillingsopslag: Vil du kickstarte din karriere med det perfekte studiejob
Brænder du for at komme til at arbejde med kommunikation, branding, nyheder, SoMe og markedsføring? Vil du gerne have erfaring fra en levende og moderne boligorganisation, der arbejder for at gøre verden til et lidt bedre sted at bo og leve i - både menneskeligt og miljømæssigt?
Til FAB’s kommunikationsafdeling søger vi en studentermedhjælp, som kan være med til at hjælpe os med drift og udvikling af vores sociale medier, hjemmeside www.fabbo.dk og komme med kreative branding- og markedsføringsideer. Som studentermedhjælp hos os får du rig mulighed for at ’snuse til kommunikations-virkeligheden’ i en mellemstor organisation i stor udvikling med mange eksterne aktører og brede, forskellige målgrupper og forskellige budskaber. Vores DNA som alment boligselskab udgøres af mennesker og boliger og vores hjerte banker for bæredygtighed – både indenfor det sociale og det grønne. Forventet arbejdstid er 15 timer om ugen.