Åbent Hus i Thors Have

Kom til Åbent Hus og oplev FAB’s nye boligafdeling Thors Have.

Vi afholder Åbent Hus i vores nye boligafdeling, Thors Have, lørdag d. 3. december kl. 11.00-12.00 og torsdag d. 8. december kl. 15.00-16.00 på Vibelundvej 2, 1. sal tv., 5200 Odense V. Her vil du få mulighed for at se en prøvebolig, og få et indblik i det nye boligområde.

Thors Have består af 100 moderne og attraktive boliger inklusiv 28 seniorboliger. I afdelingen er der et fælleshus med køkken, plads til 60 siddende gæster samt et gæsteværelse. Boligerne indrettes som 2-, 3- og 4-rums boliger med egen altan eller terrasse og varierer fra 72 – 113 m2.

Afdelingen er en del af Odenses nye, moderne bydel Thors Have, som består af blandede boformer, flot natur og gode fællesområder. Beboere i Thors Have har de gode indkøbsmuligheder lige om hjørnet og med en Letbane-station i nærheden, er det nemt at komme rundt.

Vil du høre mere om muligheden for indflytning, kan du tale med vores kunderådgivere eller driftspersonale, som vil være til stede til Åbent Hus. Du kan også kontakte vores kundeservice på 63125600 eller kundeservice@fabbo.dk.

Læs mere om Thors Have via dette link.

Vi glæder os til at se jer!

  • 29. november 2022