Årets FAB-Juleønske

Kære FAB-samarbejdspartner og ven af huset.
Julen står for døren og er hjerternes – og særligt gavernes – fest.

Igen i år har vi i FAB et stort juleønske om ikke at modtage en masse gaver, men i stedet bede vores mange samarbejdspartnere, leverandører, beboere og venner af huset om at konvertere eventuelle julegaver til velgørende formål og donationer.

Brænder I for at give en gave, så vil vi blive glade for at høre om jeres velgørende formål. Med en donation vil I glæde mange flere mennesker på vores vegne.

Mangler I ideer til en værdig modtager, vil vi i år anbefale, at I donerer penge til Børns Vilkår og Sind Fyn.

 

Vi håber, at I vil opfylde vores juleønske.

På forhånd tak for hjælpen.

Erling Nielsen

Bestyrelsesformand

Jacob Michaelsen

Direktør

  • 30. november 2021