FAB søger økonomichef

FAB søger en økonomichef til vores engagerede økonomiafdeling på 5 medarbejdere og 1 elev.

Du bliver en del af FABs ledergruppe og har reference til FABs direktør – og får til ansvar at lede, drive og udvikle økonomiafdelingen og sammen med ledelsen at sætte retningen indenfor FABs samlede økonomiske område. Derudover skal du levere en skarp løbende finansiel rapportering til direktøren og ledergruppen, samt til FABs organisationsbestyrelse, og derfor skal du kunne formidle økonomi på en forståelig måde.

Som økonomichef hos os får du en betydningsfuld rolle med masser af indflydelse. I tæt samarbejde med vores samlede ledelse skal du sørge for at fastholde FABs stærke position som alment boligselskab samt videreudvikle FAB i tråd med vores strategi. Dette særligt i forhold til digitaliseringen af vores forretning og i forhold til omverdens skiftende krav til vores almene sektor med fx ghettoindsatser, bæredygtigt byggeri og et vedvarende fokus på en effektiv drift.

Du bliver overordnet ansvarlig for kontakten til banker, kapitalforvaltere, revision, Landsbyggefonden med flere. Sidst, men ikke mindst, har du et ansvar for at sætte den økonomiske retning ift. vores nybyggerier og helhedsplaner i tæt samarbejde med vores projektchef.

Du kan læse hele stillingsopslaget her

  • 3. februar 2020