Om byggeriet
Rækkehusene placeres i to opbrudte rækker over for hinanden, hvilket skaber en åben og levende struktur omkring et grønt fællesareal og et område til regnvandsopsamling. Hver bolig får sin egen lille private have og et indgangsareal, der bidrager til en hyggelig og hjemlig atmosfære.
Mellem boligerne skaber grønne kiler visuelle forbindelser til den nærliggende fredskov, mens stisystemer giver tryg og direkte adgang til boligerne fra de fælles områder. Den varierede beplantning med træer, buske og naturgræs gør området både indbydende og naturrigt.
I den nordlige del af området etableres en sti, der sikrer adgang til skoven. Der etableres to parkeringsarealer, hvorfra et stisystem giver adgang til boligerne gennem det fælles grønne område, hvor der ligeledes er mulighed for ophold og fællesaktiviteter.
Bebyggelsen opføres med teglfacader og sadeltage og indpasses nænsomt i det grønne landskab, med fokus på biodiversitet og en høj biofaktor.