Antenne – ny lovgivning

Ny lovgivning for sløjfeanlæg er trådt i kraft pr. 1. januar 2018. Det betyder, at beboere i afdelinger med denne type anlæg nu også kan opsige deres antenneaftale.

I FAB kan alle beboere nu opsige antenneaftalen hvis TV signalet leveres som en kollektiv aftale. Kollektive aftaler opkræves sammen med din husleje. Opsigelsen skal ske skriftligt. Opsigelsesvarslet varierer alt efter afdelingens kollektive aftale med antenneudbyderen men oftest er det løbende måned plus 30 dage. Opsigelse af antenneaftalen skal sendes til kundeservice@fabbo.dk.

Hvis afdelingen har etablerings- og driftsudgifter til antenneanlægget, er disse stadig en pligtig betaling i din lejeaftale.

Vær opmærksom på, at hvis du har lavet en aftale om levering af internet hos afdelingens antenneleverandør, så kan den aftale ændre sig. Kontakt din internetleverandør inden opsigelse af antennesignalet hvis du er i tvivl.

Yderligere information kontakt: kundeservice@fabbo.dk