I FAB er vi trukket i fodboldtrøjerne for noget, der er større end fodbold

I dag er det nemlig Fodboldtrøjefredag, hvor vi står sammen og samler ind til Børnecancerfonden. De gør en uvurderlig indsats for børn med kræft og deres familier - og den kamp vil vi gerne bakke op om.

Derfor er vores medarbejdere i dag, på tværs af diverse lokationer på Fyn, trukket i deres farverige fodboldtrøjer – ikke for at heppe på et bestemt hold, men for at støtte en langt vigtigere sag.

Kræftramte børn og deres familier har brug for al den opbakning, de kan få, og du kan også støtte kampen mod børnekræft med et valgfrit beløb på MobilePay til 201717.

  • 6. marts 2026