Med stort beboerengagement er årets afdelingsmøder i FAB nu afsluttet

Afdelingsmøderne i FABs 94 boligafdelinger er nu afsluttet med stærk deltagelse fra beboerne.

Torsdag d. 12. marts blev det sidste ordinære afdelingsmøde for 2026 afholdt, og dermed er årets runde af afdelingsmøder i FABs 94 boligafdelinger gennemført. I alt deltog 1712 beboere i møderne og de repræsenterede 1425 lejemål. Der har været indsendt 351 forslag, hvoraf 93 blev trukket.

Afdelingsmøderne er en vigtig del af beboerdemokratiet i FAB. Her har beboerne mulighed for at få indflydelse på udviklingen i deres boligafdeling, stemme om forslag og vælge de beboere, der skal repræsentere afdelingen i bestyrelsen.

Efter årets møder har 80 boligafdelinger nu en afdelingsbestyrelse, mens syv afdelinger har en kontaktperson.

Tak til alle jer beboere, der har deltaget i årets afdelingsmøder. Når I møder op, deler jeres holdninger og tager del i beslutningerne, er I med til at forme udviklingen i jeres boligafdeling og styrke fællesskabet i FAB.

Vi glæder os til at se dig og din nabo igen til næste års ordinære afdelingsmøde i 2027.

  • 18. marts 2026