Valgfest – kom og vær med til en fest i demokratiets tegn

Lørdag den 21. marts invitereres der til valgfest med fællesskab, aktiviteter og underholdning for både børn og voksne.

I morgen danner plænen foran Johannes Larsens Vej 45 i Odense SØ rammen om en hyggelig og festlig eftermiddag, hvor der sættes fokus på fællesskab og demokrati – og hvor alle er velkomne.

Fra kl. 13 til 16 kan beboere og naboer kigge forbi til en dag fyldt med aktiviteter for hele familien. Der vil blandt andet være live musik, underholdning og forskellige sjove indslag, hvor både børn og voksne kan være med.

Valgfesten er arrangeret i et samarbejde mellem FAB, Boligsocialt Hus, TrygFonden og BL, som sammen arbejder for at styrke fællesskabet og engagere flere i det lokale demokrati.

Er du interesseret? Så kan du læse hele invitationen her.

Så tag familien, naboen eller en ven under armen og kom med til en hyggelig eftermiddag i fællesskabets tegn. Vi glæder os til at se jer.

  • 20. marts 2026