Kongens Karré

Kongens Karré befinder sig i et attraktivt område, ved krydset mellem Ruggårdsvej og Åløkke Allé. Der er derfor meget kort afstand til
Odenses utallige forretninger, caféer og kulturtilbud. Offentlig transport til og fra Kongen Karré er optimalt, med direkte forbindelse til Odense Banegård og derved resten af landet.

På 3. sal findes attraktive tagterrasser til fælles brug af alle beboere, hvor der vil være siddemøbler og planter, der skaber rum til ophold. Inde i karréen er der også mulighed for ophold i det grønne gårdrum, som bliver opført.

Til byggeriet er der et parkeringsrum som ligger under den grønne gårdhave. For cykelisterne er der mulighed for at parkere indendørs, samt et stort rum på hjørnet mod TV2.

Kongens Karré er en røgfri boligafdeling, som har sin fordel i at boligerne dermed har et godt og sundt indeklima. Da boligafdelingen er røgfri, har dette også positiv betydning for byggeriet på den lange bane.
Ovenstående betyder, at hverken lejer eller dennes gæster må ryge i lejemålet, på altanen, i haven mv. eller på afdelingens fælles arealer.

Her kan du tage en virtuel tur i en af de nybyggede boliger i Kongens Karré.

Dokument
Beslutningsnotat ordinært afdelingsmøde 2023
Udlejningsfolder
Oversigtsplan
Ordensreglement
Vedligeholdelsesreglement

Driftscenter Midtbyen

Driftscenter Midtbyen
Vindegade 54, Kælderen - indgang ved Klostervej 7/9
5000 Odense C

Tlf: 66192366

driftmidtbyen@fabbo.dk

Kontorets åbningstider
  • Telefontider:
  • Tirsdag 08.30-09.30
  • Onsdag 08.30-09.30
  • Torsdag 14.00-15.00
  • Fysisk fremmøde:
  • Kun efter aftale

Retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail. Ejendomsmesteren tjekker typisk kun sin e-mail én gang pr. arbejdsdag. Skriv gerne et tlf. nr. i din mail, så ejendomsmesteren kan kontakte dig. Ved alvorlige skader udenfor ejendomsmesterens normale arbejdstid, skal du benytte nødhjælpslisten.

For øvrige retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail læs her.

Nødhjælp

Du kan bruge vores AKUT HJÆLP, hvis der opstår et akut problem i din bolig udenfor normal arbejdstid. Vi gør dog opmærksom på, at du indenfor normal arbejdstid skal kontakte din ejendomsmester først. Er det ikke muligt at få fat i ejendomsmesteren, kan du ringe på akut-telefonnummer: 63 12 56 78

Vi gør opmærksom på, at det kun gælder i absolutte nødsituationer såsom: Sprængt vand/varmerør, stoppet toilet, Ituslået rude, indbrud eller lignede (der giver adgang til boligen), brand (i tilfælde af brand – ring 112), ingen el i boligen (tjek først sikringerne og relæet) og ingen varme i boligen (hvis det er mellem november og marts).

Via vores AKUT HJÆLP vil du modtage relevant hjælp og blive viderestillet til en person, der kan hjælpe dig. Du vil derfor blive spurgt om, hvilken afdeling du bor i, og hvad din adresse er.

Hvis De rekvirerer hjælp på ovenstående nummer, skal ejendomsmesteren underrettes herom i førstkommende arbejdsdags kontortid. BEMÆRK! at ved unødige tilkald kan De risikere selv at skulle betale regningen.

Læs om vores akut hjælp her (link)