Bofællesskabet Syrenlunden

Seniorbofællesskabet ligger i Brenderup, hvorfra der er busforbindelse til både Odense, Middelfart og Bogense. Der er flere indkøbsmuligheder samt et rigt forenings- og kulturliv. Tæt på skov og strand. Brenderup er en lille hyggelig by ca. 16 km. øst for Middelfart. Afdelingen ligger tæt på indkøbsmuligheder.

Bofællesskabet har et aktivt socialt liv og mødes bl.a. til morgenkaffe en gang om ugen. Derudover er der ca. et fællesarrangement om måneden – herunder fejring af afdelingens fødselsdag hvert år i november. Bofællesskabet har desuden 2 arbejdsdage om året.

Boligerne er bygget som 7 dobbelthuse med et fritliggende fælleshus. Til alle lejemål findes der et udehus. Bebyggelsen er etableret i 2003, og ligger på en dejlig sydvestvendt grund i et parklignende område omkranset af træer, som er udnyttet til blandt andet bålplads med grill, borde og stole.

Der er 6 boliger på 81 m² og 8 boliger på 70 m² alle med for- og baghave. Der er et fælleshus på 100 m² med flisebelagt terrasse med pergola.

 

Udlejning i bofællesskabet

Lejlighederne kan søges af personer fra 50 år. Ved ægtepar skal kun den ene opfylde alderskriteriet. Ansøgere skal være selvhjulpne ved indflytningen og må ikke have hjemmeboende børn. Det forventes, at man som beboer i bofællesskabet Syrenlunden har lyst til at deltage aktivt i fællesskabet.

For at blive skrevet op på ventelisten til bofællesskabet Syrenlunden skal du kontakte formanden på nedenstående kontaktinformationer. Når en bolig bliver ledig, vil de relevante på ventelisten blive kontaktet af bestyrelsen og inviteret til en samtale.

 

Er du interesseret i en bolig i seniorbofællesskabet Syrenlunden?

Kontakt formanden

Gerda Lyndby

glyndby@gmail.com

20 19 64 38

 

Læs mere om FAB’s bofællesskaber her

Dokument
Beslutningsreferat ordinært afdelingsmøde 2024
Beslutningsnotat ordinært afdelingsmøde 2023
Vedligeholdelsesreglement
Ordensreglement

Ejendomskontor

Tlf: 64462949

ejd.ejby@fabbo.dk

Kontorets åbningstider
  • Mandag, onsdag, fredag 8.30-9.00
  • Torsdag 15.00-15.30

Retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail. Ejendomsmesteren tjekker typisk kun sin e-mail én gang pr. arbejdsdag. Skriv gerne et tlf. nr. i din mail, så ejendomsmesteren kan kontakte dig. Ved alvorlige skader udenfor ejendomsmesterens normale arbejdstid, skal du benytte nødhjælpslisten.

For øvrige retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail læs her.

Nødhjælp

Du kan bruge vores AKUT HJÆLP, hvis der opstår et akut problem i din bolig udenfor normal arbejdstid. Vi gør dog opmærksom på, at du indenfor normal arbejdstid skal kontakte din ejendomsmester først. Er det ikke muligt at få fat i ejendomsmesteren, kan du ringe på akut-telefonnummer: 63 12 56 78

Vi gør opmærksom på, at det kun gælder i absolutte nødsituationer såsom: Sprængt vand/varmerør, stoppet toilet, Ituslået rude, indbrud eller lignede (der giver adgang til boligen), brand (i tilfælde af brand – ring 112), ingen el i boligen (tjek først sikringerne og relæet) og ingen varme i boligen (hvis det er mellem november og marts).

Via vores AKUT HJÆLP vil du modtage relevant hjælp og blive viderestillet til en person, der kan hjælpe dig. Du vil derfor blive spurgt om, hvilken afdeling du bor i, og hvad din adresse er.

Hvis du rekvirerer hjælp på ovenstående nummer, skal ejendomsmesteren underrettes herom i førstkommende arbejdsdags kontortid. BEMÆRK! at ved unødige tilkald kan du risikere selv at skulle betale regningen.

Læs om vores akut hjælp her (link)