Thors Have

FAB’s nye boligafdeling Thors Have er beliggende i naturskønne omgivelser på Vibelundvej og Asgårdsvej i Odense V. Boligafdelingen består af i alt 100 moderne og attraktive boliger, hvoraf 28 er seniorboliger. I de 28 seniorboliger gives der fortrin til ansøgere der er 50 +. Kontakt FAB’s kundeservie for at høre mere om dine muligheder.
Boligerne har vinduer til gulv og er lyse og velindrettede med massive trægulve. I afdelingen er der ligeledes et fælleshus med køkken og gæsteværelse.

Beboere i Thors Have har naturen og de gode indkøbsmuligheder lige om hjørnet og med en Letbane-station på Rismarksvej inden for få minutters gang, er det nemt at komme rundt i Odense og omegn. I løbet af 2024 vil der ligeledes blive etableret fælles ladestandere for afdelingens beboere.

Boligafdelingen er røgfri. Det betyder, at hverken lejer eller dennes gæster må ryge i lejemålet, på altan, i haven eller på afdelingens fælles arealer.
En overtrædelse af dette forbud betragtes som en væsentlig misligholdelse og vil derfor medføre ophævelse/opsigelse af lejemålet.

Her kan du tage en virtuel tur i en af de nybyggede boliger i Thors Have.

Driftscenter Vest - Ejendomskontor Højstrup

Driftscenter Vest - Ejendomskontor Højstrup
Højstrupvej 18
5200 Odense V

Kontorets åbningstider
  • Mandag, onsdag, torsdag og fredag 08.00 - 09.00
  • Tirsdag 15.30 - 16.30

Retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail. Ejendomsmesteren tjekker typisk kun sin e-mail én gang pr. arbejdsdag. Skriv gerne et tlf. nr. i din mail, så ejendomsmesteren kan kontakte dig. Ved alvorlige skader udenfor ejendomsmesterens normale arbejdstid, skal du benytte nødhjælpslisten.

For øvrige retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail læs her.

Nødhjælp

Du kan bruge vores AKUT HJÆLP, hvis der opstår et akut problem i din bolig udenfor normal arbejdstid. Vi gør dog opmærksom på, at du indenfor normal arbejdstid skal kontakte din ejendomsmester først. Er det ikke muligt at få fat i ejendomsmesteren, kan du ringe på akut-telefonnummer: 63 12 56 78

Vi gør opmærksom på, at det kun gælder i absolutte nødsituationer såsom: Sprængt vand/varmerør, stoppet toilet, Ituslået rude, indbrud eller lignede (der giver adgang til boligen), brand (i tilfælde af brand – ring 112), ingen el i boligen (tjek først sikringerne og relæet) og ingen varme i boligen (hvis det er mellem november og marts).

Via vores AKUT HJÆLP vil du modtage relevant hjælp og blive viderestillet til en person, der kan hjælpe dig. Du vil derfor blive spurgt om, hvilken afdeling du bor i, og hvad din adresse er.

Hvis du rekvirerer hjælp på ovenstående nummer, skal ejendomsmesteren underrettes herom i førstkommende arbejdsdags kontortid. BEMÆRK! at ved unødige tilkald kan du risikere selv at skulle betale regningen.

Læs om vores akut hjælp her (link)