Thorsgården

Thorsgården består af 40 studieboliger og 16 støtteboliger, centralt beliggende i Odense, tæt på uddannelsesstederne og byen. Boligafdelingen ligger tæt på pæne grønne områder og har kort afstand til stisystemet langs Odense Å, som fører direkte til centrum. Der er gode indkøbsmuligheder i nærheden, og letbanen stopper lige uden for døren. Afdelingen er røgfri, hvilket betyder, at hverken lejere eller deres gæster må ryge i lejemålet, på altanen, i haven eller på fællesarealerne. Overtrædelse af dette forbud betragtes som en væsentlig misligholdelse og kan medføre ophævelse af lejemålet. Støtteboligerne fungerer som et socialpsykiatrisk botilbud, og visitering til disse boliger sker gennem Odense Kommune.

 

Dokument
Beslutningsreferat ordinært afdelingsmøde 2024
Beslutningsnotat ordinært afdelingsmøde 2023
Vedligeholdelsesreglement
Ordensreglement

Driftscenter Midtbyen

Driftscenter Midtbyen
Vindegade 54, Kælderen - indgang ved Klostervej 7/9
5000 Odense C

Tlf: 66192366

driftmidtbyen@fabbo.dk

Kontorets åbningstider
  • Telefontider:
  • Tirsdag 08.30-09.30
  • Onsdag 08.30-09.30
  • Torsdag 14.00-15.00
  • Fysisk fremmøde:
  • Kun efter aftale

Retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail. Ejendomsmesteren tjekker typisk kun sin e-mail én gang pr. arbejdsdag. Skriv gerne et tlf. nr. i din mail, så ejendomsmesteren kan kontakte dig. Ved alvorlige skader udenfor ejendomsmesterens normale arbejdstid, skal du benytte nødhjælpslisten.

For øvrige retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail læs her.

Nødhjælp

Du kan bruge vores AKUT HJÆLP, hvis der opstår et akut problem i din bolig udenfor normal arbejdstid. Vi gør dog opmærksom på, at du indenfor normal arbejdstid skal kontakte din ejendomsmester først. Er det ikke muligt at få fat i ejendomsmesteren, kan du ringe på akut-telefonnummer: 63 12 56 78

Vi gør opmærksom på, at det kun gælder i absolutte nødsituationer såsom: Sprængt vand/varmerør, stoppet toilet, Ituslået rude, indbrud eller lignede (der giver adgang til boligen), brand (i tilfælde af brand – ring 112), ingen el i boligen (tjek først sikringerne og relæet) og ingen varme i boligen (hvis det er mellem november og marts).

Via vores AKUT HJÆLP vil du modtage relevant hjælp og blive viderestillet til en person, der kan hjælpe dig. Du vil derfor blive spurgt om, hvilken afdeling du bor i, og hvad din adresse er.

Hvis du rekvirerer hjælp på ovenstående nummer, skal ejendomsmesteren underrettes herom i førstkommende arbejdsdags kontortid. BEMÆRK! at ved unødige tilkald kan du risikere selv at skulle betale regningen.

Læs om vores akut hjælp her (link)