Afdelinger - Nordfyns kommune

Bofællesskaberne Elmehaven og Kirkebakken består af seniorbofællesskabet Elmehaven og generationsbofællesskabet Kirkebakken.

Seniorbofællesskabet Elmehaven ligger i Otterup tæt på centrum og er for mennesker over 55 år uden hjemmeboende børn. Bofællesskabets formål er at skabe kontakt mellem beboerne til fælles gavn og glæde, herunder blandt andet fællesspisning den første fredag i måneden.

Kirkebakken generationsbofællesskab ligger i Krogsbølle og består af nybyggede boliger fra 2022. Her er der plads til alle generationer – både børnefamilier, unge og ældre. Fællesskabet er lige uden for døren, med muligheden for at trække sig tilbage i privatlivet, når det ønskes.

Læs mere om FAB’s bofællesskaber her

Se afdelingsside Se boligtyper Min Bolig Kirkebakken

Seniorbofællesskabet Sletten ligger i Otterup tæt på marker og skov. Bofællesskabet bygger på tryghed og fælles samvær/aktiviteter efter ønske og det forudsættes at nye beboere er indstillet på at indgå aktivt i fællesskabet og ikke kun flytter ind for at få en bolig.

Fælleshuset i afdelingen bliver brugt flittigt. Alle har nøgle til fælleshuset og alle fødselsdage bliver fejret med morgenbord. Bofællesskabet har både hobbyrum og motionscykel samt et par værelser til overnattende gæster. Én gang om måneden er der fællesspisning, og der er bl.a. daglige cykelture.

Der er nedsat tre udvalg, hvor bofællesskabets beboere er involveret for at sikre udvikling og styring af aktiviteterne: Driften af fælleshuset, et aktivitetsudvalg samt et udvalg for udenomsarealer.

Det individuelle har stadig en central plads i bofællesskabet. Bag de 22 hoveddøre lever beboerne deres private liv, men har fællesskabet lige omkring sig.

Udlejning i bofællesskabet

Aldersgrænsen er min 55 år uden hjemmeboende børn. Det er tilladt at have én hund eller én kat.

For at søge en bolig i bofællesskabet Sletten, skal du kontakte formanden for afdelingen (se kontaktinfo nedenfor), for at blive skrevet op på interesselisten. En gang om året inviteres alle på interesselisten til et informationsmøde, hvor man kan høre mere om bofællesskabet. Når der er en bolig ledig, kontaktes de relevante på interesselisten.

Er du interesseret i en bolig i bofællesskabet?

Kontakt formanden

Poul Elmkjær, p.elmkaer44@gmail.com, tlf. 21 96 32 66

Læs mere om FAB’s bofællesskaber her

Se afdelingsside Se boligtyper

Bogense er en gammel fiskerby med et hyggeligt havnemiljø, fiskeauktioner og marina. Til afdelingens rækkehuse hører et mindre haveareal med egen terrasse. Afdelingen er beliggende tæt ved grønne områder og med kort afstand til strand, skov og Bogense bymidte. Bogense er en by med gode indkøbsmuligheder. Der er kort afstand til offentlig transport.

Se afdelingsside Se boligtyper

Afdelingen består af 30 ældrevenlige boliger beliggende i det gamle mejeri i Otterup. Boligerne ligger i centrum af Otterup med indkøbsmuligheder, bibliotek og busstoppesteder inden for gåafstand. Visitering skal ske gennem Nordfyns kommune.

Se afdelingsside

Gartnerpladsen er en afdeling spredt ud i små hyggelige landsbyer omkring Otterup. Husene i denne afdeling er rækkehuse med tilhørende haver med terrasser og eget skur. Der er gode handelsmuligheder i Otterup.

Se afdelingsside Se boligtyper

Længehusene er beliggende i små hyggelige landsbysamfund nær Bogense.  Afdelingen består af nyere rækkehuse, til husene hører pæne haver med terrasser.  Boligerne ligger tæt på natur og strand og der er kort afstand til offentlig transport. Der er gode indkøbsmuligheder i Bogense.

Se afdelingsside Se boligtyper

Denne afdeling består af både etageboliger, rækkehuse og fritliggende huse, spredt over det meste af Otterup by. De ældre, karakteristiske LAB-huse er i de senere år blevet moderniseret og har fået udskiftet køkken og/eller badeværelse. Afdelingen består også af det der tidligere hed ”De gamles hjem”, som i 2003 blev bygget om til velindrettede lejligheder.
I 2023 er afdelingen udvidet med yderligere 10 nybyggede boliger og et tilhørende fælleshus beliggende mellem Bøgevej og Bøgeparken.

Se afdelingsside Se boligtyper Min Bolig