Hvad er det for noget med at få tildelt en bolig gennem kommunen?

Kommunen har mulighed for at henvise lejere til en vis procentdel af de almene lejemål, der bliver ledige. Hvis kommunen har fået henvendelser fra personer med et akut boligproblem, kan man få tildelt en almen bolig på den måde. – Det kræver dog, at kommunen vurderer, at man vitterligt står med et akut boligproblem, og man skal acceptere boligtilbudet uden forbehold. – Alt dette skal aftales direkte med kommunens sociale myndigheder; her kan boligselskabet ikke hjælpe.
Du kan ikke henvende dig til kommunen og bede om hjælp til at få en bestemt bolig, som du gerne vil have.