Kan jeg fremleje min bolig?

Ja, men der er nogle krav, der skal være opfyldt, for at man kan få godkendt en fremleje af sin bolig.
Fremleje af en almen bolig kan maksimalt være for to år, og der skal være en gyldig grund til, at man vil fremleje sin bolig. Det kan f.eks. være, at man bliver midlertidigt forflyttet af sit arbejde eller skal studere i udlandet i en periode. Det er dog et krav, at du kan dokumentere, at du har planlagt at komme tilbage til din bolig; altså at der tale om en midlertidig flytning. – Der skal laves en lejekontrakt mellem dig og din lejer, som boligselskabet skal have en kopi af. Desuden må du ikke udleje din bolig for en højere husleje, end du selv betaler.
Man kan ikke fremleje sin bolig, fordi man f.eks. gerne vil have den i ’baghånden’, hvis det ikke går godt med at flytte sammen med kæresten.
Ved fremleje af en ungdomsbolig, er det endvidere et krav, at din fremlejer kan dokumentere, at han eller hun er under uddannelse..
Ved henvendelse til udlejningen kan du få yderligere information om fremleje af boligen.
Det er på ingen måde tilladt at fremleje sin bolig uden boligselskabets tilladelse!