Må jeg have en hund på besøg?
Ja, selvom der ikke må holdes husdyr i din afdeling, må dine bekendte gerne medbringe deres hund, når de kommer på besøg. Hunden må naturligvis ikke være til gene for de øvrige beboere, mens den er på besøg, og den må under ingen omstændigheder overnatte hos dig. – Det betyder også, at du ikke må passe en hund f.eks. i en weekend eller ferie.
Desuden må du ikke have en hund på besøg så ofte, at det kan sidestilles med husdyrhold.