Afdelingsmøder 2025: Få indflydelse på din boligafdeling
Nu nærmer tiden sig for de ordinære afdelingsmøder i 2025 i FAB. I uge 50 sendes de første indkaldelser ud.
Indkaldelsen kommer ud til dig på mail, medmindre du er fritaget for digital post. Husk at tjekke din spam- eller uønsket postmappe, da mails fra os kan ende der.
I FAB afholdes der 95 ordinære afdelingsmøder i januar, februar og marts 2025. I indkaldelsen finder du dato, tid og sted for afdelingsmødet i din boligafdeling.
Afdelingsmødet er din mulighed for at:
- Få indflydelse på udviklingen i din boligafdeling
- Være med til at godkende det kommende års budget i afdelingen
- Lære dine naboer at kende og skabe relationer på tværs
Forslag til afdelingsmødet
Som beboer har du mulighed for at stille forslag til afdelingsmødet. Du kan læse mere om, hvordan du indsender forslag her.
Har du spørgsmål til afdelingsmødet, så kontakt din afdelingsbestyrelse eller skriv til FAB på mail: beboerdemokrati@fabbo.dk.