Alt udlejet i FAB’s nye boligafdeling i Haarby

Alle 26 familieboliger i FAB’s nye boligafdeling, Haarby Lund, er udlejet.

Der har været god interesse for FAB’s nye, attraktive boligafdeling, Haarby Lund. I december sidste år flyttede 25 beboere ind i deres nye bolig – og med den sidste lejekontrakt underskrevet, starter vi året ud med at melde alle 26 boliger udlejet.


Lidt om Haarby Lund

Haarby Lund består af 26 almene 2- og 3-rums familieboliger, som varierer fra 75 m² til 104 m². De nye beboere får glæde af egen privat terrasse og have samt et fælleshus på 125 m².

Den nye boligafdeling er beliggende på Syrenvej i Haarby i et naturskønt, familievenligt boligområde. Her er der flere hyggelige cykelstier og små veje, som fører til byens skole, idræts- og fritidsaktiviteter samt bymidten.

Særligt for den nye boligafdeling er, at projektet er udført med stort fokus på miljø og bæredygtighed. Derfor er byggeriet med i en bæredygtighedscertificering efter DGNB-ordningen, som betyder, at alle anvendte materialer er nøje udvalgt ift., hvor meget de belaster miljøet.

Er du interesseret i en bolig i Haarby Lund, kan du skrive dig på ventelisten her.

Vi er glade for at kunne byde de nye beboere velkommen.

  • 4. januar 2023