Attraktiv investeringsmulighed i Odense – vær med til at skabe Fremtidens Vollsmose
Partnerskabet bag omdannelsen af Vollsmose – bestående af Odense Kommune og boligselskaberne Civica og FAB – åbner nu for en fjerde partner og investor, der kan se potentialet i at skabe et helt nyt Vollsmose.
Arbejdet med at finde den rette investor til at udvikle Vollsmose går nu ind i sin afgørende fase. Der skal findes en investor til at indgå i et fælles arealudviklingsselskab med henblik på byggemodning og salg af arealer til opførelse af nye boliger og erhverv i Vollsmose. Som led i aftalen indskyder Odense Kommune, Civica og FAB udviklingsarealer i arealudviklingsselskabet.
Civica, FAB og Odense Kommune er allerede i gang med at transformere Vollsmose til et område, der hænger bedre sammen med resten af byen, og arbejdet med at planlægge nedrivning af 1000 almene familieboliger og renovering af de resterende 1800 almene familieboliger er sat i værk.
Arbejdet med at finde en ny samarbejdspartner sker gennem en såkaldt ’konkurrencepræget dialog’.
Der åbnes for anmodning om prækvalifikation med ansøgningsfrist den 11. januar 2021. Hele konkurrencen løber fra primo november 2020 og frem til september 2021.
Hele udbudsmaterialet findes Fremtidens Vollsmose og kan tilgås på dette link.