BoligØen.dk er en ny fynsk boligportal

BoligØen.dk er en ny fynsk boligportal - og et ventelistesamarbejde omkring familieboliger mellem fem fynske almene boligorganisationer.

Sammen lancerer vi BoligØen.dk for at give alle vores kunder, ansøgere og beboere, et endnu større udvalg af gode almene boliger at vælge imellem og stadig til ét lavt årligt gebyr.

  • Skriver du dig op på BoligØen.dk eller er du allerede boligansøger hos FAB kan du søge blandt mere end 21.000 familieboliger hos Civica, Arbejdernes Boligforening Odense, FAB, OBO – Odense Boligselskab og Paarup Boligforening.
  • Dine boligønsker og din anciennitet fra en eventuel eksisterende boligansøgning hos FAB overføres automatisk til BoligØen.dk.
  • Du skal fremover kun betale ét årligt ajourføringsgebyr på kr. 100,-.* for at søge boliger i alle fem boligorganisationer.
  • De eksisterende boligansøgninger får et nyt nummer – et internetnummer. I dagene efter lanceringen vil du modtage en e-mail, hvor dit internetnummer fremgår, hvis du allerede er boligansøger i én af boligorganisationerne i dag. Du får også en kort og enkel instruktion til, hvordan du logger på BoligØen.dk første gang.

Boligansøgere der normalt ville blive opkrævet ajourføringsgebyret i november 2018, opkræves først til betaling i december 2018 på grund af overgangen til BoligØen.

Du kan i øvrigt møde BoligØen og høre mere på messen ”Bolig – Mad & Design” i Odense Congress Center i dagene den 26. oktober til den 28. oktober 2018.

Vi ses snart på BoligØen.dk

  • 23. oktober 2018