FAB bliver sponsor for Midtfyns festival

FAB rocks! For at støtte et godt formål har FAB ved bestyrelsesformand Erling Nielsen, indgået en sponsoraftale med Midtfyns Festivalen.

Midtfyns Festivalen er genopstået efter 15 års dvale. Ikke som den sluttede i 2003, men som den oprindeligt startede i 1976 – som en non-profit festival drevet af lokale ildsjæle, der gerne vil give fynboerne deres festival tilbage. Ambitionen er at lave en festival, som lokale borgere, foreninger og erhvervsdrivende er involveret i, og så invitere hele Fyn med opland til fest på Dyrskuepladsen i Ringe. Og nu kan FAB tælles blandt støtterne til festivalen

Det ser heldigvis ud til at Midtfyns-festivalen bliver en af de få festivaler, der gennemføres denne (sen)sommer, hvor flere andre af landets festivaler bliver aflyst pga. Corona.

I FAB ønsker vi derfor alle de, der måtte deltage på festivalen, en rigtig god festival med masser af musikoplevelser, fællessang og fællesskab.

Hvis du er nysgerrig på årets festivalprogram, kan du finde det her.

Har du problemer med at se videoen i din browser, så kan du på dette link se videoen på Youtube.

  • 30. juni 2021