FAB fik fint japansk besøg

I FAB – Fyns Almennyttige Boligselskab havde vi i onsdags fint besøg af tre japanske medarbejdere fra Construction Bureau i Funabashi.

Besøget kom i stand gennem den samarbejdsaftale Odense har med venskabsbyen Funabashi. Vores gæster havde stor interesse i den fysiske helhedsplan i Korsløkkeparken, hvor FAB og BoligSocialt Hus har haft stor fokus på bæredygtighed, integration og borgerinddragelse. Vi delte derfor ud af vores viden og erfaring omkring områdeplanlægning og bygningsrenovering, ligesom vi fortalte om hvordan man kan organisere og ind tænke boligsociale tiltag.

I FAB siger vi tak for en spændende dag!

  • 28. september 2018