FAB indgår aftale om at fremtidssikre 512 almene boliger
FAB har netop udvalgt det rådgiverteam, der skal være med til at fremtidssikre 512 boliger på tværs af tre boligafdelinger: Mosegårdsparken og Nedergården i Odense C samt Faaborg.
Rådgiverteamet består af AI Arkitekter & Ingeniører, der står for alle ingeniørydelser og byggeledelse, samt RUM, som skal stå for arkitektur og landskabsdesign.
I FAB ser vi frem til det gode samarbejde om de tre helhedsplaner, hvor det primære mål er at give vores beboere en veltilrettelagt renoveringsproces og nogle fremtidssikrede boliger, der danner rammerne for det gode boligliv og fællesskab.