FAB udskyder sit 75 års jubilæum og fejrer i stedet 76 års jubilæum i 2022

Til juni 2021 fylder FAB rundt - vi har nemlig 75 gode år på bagen med udlejning af vores almene boliger!
I FAB har vi i længere tid både planlagt og glædet os til at fejre jubilæet med masser af aktiviteter og festlige sammenkomster for vores beboere, samarbejdspartnere og medarbejdere.
På grund af Corona-situationen finder FABs bestyrelse det dog ikke forsvarligt at afholde 75 års festlighederne til juni og har i stedet besluttet at udskyde alle jubilæums-aktiviteter til næste sommer 2022.
Så der er stadig masser at glæde sig til, når vi kan og må være sammen igen.
Glæd jer!