FABs Repræsentantskabsmøde 2025
FAB afholdt torsdag den 20. november 2025 årets Repræsentantskabsmøde.
Her deltog repræsentantskabsmedlemmer, organisationsbestyrelsen og medarbejdere, og mødet blev afviklet i god ro og orden. På mødet blev dirigent og stemmeudvalg valgt, forretningsordenen godkendt, og bestyrelsens årsberetning for det forløbne år blev gennemgået og efterfølgende enstemmigt godkendt. Beretningen satte blandt andet fokus på de centrale indsatser i FAB det seneste år, herunder arbejdet med bæredygtighed, beboerdemokrati, digitale løsninger, partnerskaber og udviklingen af boligområderne.
Repræsentantskabet blev desuden orienteret om status på FABs strategi ”På vej mod 2030”, herunder det fortsatte arbejde med moderne drift, grøn omstilling og styrkelse af fællesskaberne i FABs afdelinger. Også igangværende helhedsplaner og udviklingsprojekter i blandt andet Birkeparken, Riisingsparken og Vollsmose blev gennemgået. Det blev også vedtaget at FAB skal danne et demokratiudvalg i 2026, hvor beboere uden for kredsen af organisationsbestyrelsens medlemmer, kan arbejde med udviklingen af beboerdemokratiet i FAB.
Endeligt var der valg til FABs organisationsbestyrelse og flere medlemmer blev genvalgt, mens nye trådte ind. Du kan se hele FABs organisationsbestyrelse her.
Vi i FAB vil gerne takke repræsentanter, bestyrelsen og medarbejdere for et konstruktivt møde og et godt samarbejde.
Du kan læse hele FABs Årsberetning 2024/2025 her.
Du kan læse det fulde referat fra Repræsentantskabsmødet her.