Fejring af åbningen af Korsløkken Letbane-station
Kom og vær med at fejre, at Korsløkken får sin helt egen Letbane-station.
Lørdag d. 28. maj 2022 åbnes Odense Letbane officielt om formiddagen og herefter fejres åbningen af alle stationerne langs letbanelinjen om eftermiddagen fra kl. 14:00.
FAB – Fyns Almennyttige Boligselskab står for fejringen af åbningen af Korsløkken Station, og det vil vi gerne fejre med områdets beboere.
Så kom og vær med til at fejre åbningen af Korsløkkens helt egen letbanestation
fra kl. 14:00 – 15:30.
Alle er velkomne.
Program for dagen:
Kl. 14:00: Tale ved FABs formand Erling Nielsen
Kl. 14:10: Kaffe, te, sodavand og kage til de fremmødte.
Hygge på stationen eller tag en tur med Letbanen; det er gratis at køre med letbanen denne dag.
Kl. 15:30: Arrangementet slutter
Vi glæder os til at se jer!