Gradvis og styret genåbning af FAB forsætter i samme spor
I takt med regeringens igangværende Corona-restriktioner, der løber frem til d. 10. maj, har FAB i et roligt og forsvarligt tempo åbnet op for, at flere medarbejdere igen møder ind på arbejde i administrationen på Vestre Stationsvej.
Når statsministeren inden for de kommende dage præsenterer fase 2-planen for genåbning af Danmark, vil FABs ledelse blive mere konkrete i planlægningen af yderligere genåbningstiltag i FAB.
Genåbnings-planens detaljer og eventuelle justeringer eller stramninger af landets Corona-retningslinjer er endnu ikke meldt ud, og derfor forsætter FAB i samme spor som hidtil. Når de konkrete initiativer og detaljer fremlægges af regeringen, vil FABs ledelse forholde sig til de nye retningslinjer og herefter beslutte, hvad de kommer til at betyde for FAB.
FABs kundeservice vil derfor forsat ikke være åben for fysiske henvendelser, men alle vores kunder kan dagligt maile og ringe til vores kunderådgivere, som sidder parat til at hjælpe – se tider nedenfor.
I FAB arbejder vi fortsat med en plan for sikker genåbning af den ”normale” beboerservice (særligt indendørs beboerservice) i vores boligafdelinger, som pt. er sat på hold.
Kundeservice åbningstider:
FABs Kundeservice holder åbent på telefonerne mandag til torsdag fra klokken 9-14 og fredag kl. 9-13.
Telefon: 63 12 56 00
Det er også muligt at kontakte vores kunderådgivere pr. mail på kundeservice@fabbo.dk.
Vi glæder os til at kunne se vores kunder og beboere igen – på sikker afstand.