Indvielse af sansehave ved Korsløkkens Plejecenter
Den nye sansehave, i forbindelse med helhedsplanen i Korsløkken, blev torsdag den 25. juni 2015 indviet.
Alice Sundstrøm, Rehabiliteringsleder for Plejecenter Korsløkkehaven bød velkommen, hvorefter Helle Nielsen, Næstformand for Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune fik ordet, hvor hun fortalte lidt om sine egne gode oplevelser i området.
Tilslut ønskede Bent Bøllingtoft, Direktør for FAB, tillykke med den nye sansehave og opfordrede alle beboere at tage deres børnebørn/oldebørn med på tur rundt i haven for at bruge deres sanser til at dufte, smage, føle og se på de fine omgivelser.
Efter en tur rundt i haven blev der serveret kaffe og lagkage som blev nydt, mens der blev sunget et par fællessange.