Jacob Michaelsen ny direktør i FAB – Fyns Almennyttige Boligselskab

Det er med stor glæde, at FAB’s bestyrelse kan meddele, at der er indgået aftale med Jacob Michaelsen om at tiltræde som FAB’s nye direktør pr. 1. maj 2017 efter Bent Bøllingtofts pludselige død.

Jacob Michaelsen har siden 2014 været en del af FAB’s øverste ledelse først som Kundechef og siden som Administrations- og Udviklingschef. Dermed har Jacob Michaelsen haft ansvaret for de udviklingsspor, som har kørt i FAB i de seneste år. For bestyrelsen er Jacob Michaelsen et helt naturligt valg som direktør, da han kan forsætte selskabets positive udvikling og sikre nye friske udviklingsspor og målsætninger til gavn for organisationen. Overordnet ser bestyrelsen, at Jacob Michaelsen – i tæt samarbejde med bestyrelsen og ledergruppen – fremover vil styrke FAB’s mission om at være det foretrukne boligvalg på Fyn -og – mindst ligeså vigtigt – styrke FAB som en rigtig god arbejdsplads for alle sine medarbejdere.

Jacob Michaelsen er uddannet Cand. Jur. Fra Århus Universitet. Inden sin tid i FAB var Jacob i en årrække sekretariatsleder for Boligorganisatorisk Fællessekretariat og før det chefkonsulent i Odense Kommune.

Jacob Michaelsen er 41 år og gift med Trine. Sammen bor de i Odense med deres 2 børn, Frederik og Caroline. Når familie og venner ikke lige optager fritiden, tilbringer Jacob den gerne på en fodboldbane sammen med det lokale Super Old Boys-team.

FAKTA OM FAB – Fyns Almennyttige Boligselskab:

  • FAB er et af de største almene boligselskaber på Fyn
  • FAB har ca. 8600 boliger på hele Fyn og huser ca. 20.000 beboere. Boligerne er fordelt på 90 boligafdelinger, hvoraf halvdelen ligger i Odense og omegn
  • FAB har alle former for boliger – både rækkehuse, lejligheder, fritliggende huse og bofællesskaber – og det fra alle årtier i FAB’s historie
  • FAB tager stort hensyn til miljøet i både nybyggerier og i fremtidssikringen af ældre boliger. Selskabet har derfor vundet flere priser for bæredygtigt byggeri og renovering
  • FAB blev stiftet i 1946. Efter 2. Verdenskrig var der stor mangel på ordentlige boliger til en overkommelig pris, særligt for de socialt dårligt stillede

For yderligere information:

  • Formand for FAB’s bestyrelse, Erling Nielsen: 24 90 87 80, en@fabbo.dk
  • Direktør i FAB, Jacob Michaelsen: 51 68 51 76, jm@fabbo.dk

 

 

 

  • 24. april 2017