Kom og se vores nye boligafdeling Støberiet i Ringe

Er du på udkig efter en rigtig god lejebolig i Ringe, så er det nu du skal læse videre!

Vi åbner nemlig dørene til vores lækre nybyggede boligafdeling Støberiet, som ligger helt inde i Ringe C, tæt på både station og gågade.

Afdelingen tæller 46 nye lejligheder, alle i højkvalitetsmaterialer med terrasse eller altan. Derudover er områdets gamle gasværk indrettet til et fantastisk fælleshus til glæde for de kommende beboere i afdelingen.

Kom forbi og se mere og tal med vores kunderådgivere:

Open by Night: Fredag den 1. september kl. 19 kan du finde vores stand på Torvet i Ringe foran butikken Outdoor.

Åbent Hus: Lørdag den 9. september kl. 10-12. Kom forbi og se vores to nyindrettede prøvelejligheder og tal med vores kunderådgivere, som står i pavillonen udenfor. (OBS: Da vores elevator endnu ikke er i drift, skal vi gøre opmærksom på, at man skal benytte trapper for at se 1. sals lejligheden.)

Ved begge arrangementer kan du høre mere om boligerne, om afdelingens faciliteter og om det at bo alment – herunder vores beboerdemokrati, hvor alle beboere har indflydelse på deres egen afdeling.

Du kan også få mere info om venteliste og hvordan du skriver dig op.

Vel mødt!

Annonce om Åbent Hus herunder


  • 28. august 2017