Ledige tidsbegrænsede boliger i Højstrupparken
I Højstrupparken (Odense V) har vi lige nu en række ledige tidsbegrænsede boliger, hvor der er mulighed for omgående indflytning. Lejemålenes ophør er dog pt. sat til den 30. oktober 2019.
Der tilbydes 2-, 3- og 4 værelses lejligheder, der er istandsatte og ligger tæt på Odense centrum. Den månedlige husleje er på mellem kr. 2.200,- og kr. 5.900,- + forbrug.
Højstrupparken har dejlige grønne områder i selve afdelingen, ligesom der er flere dejlige rekreative områder og stisystemer indenfor kort gåafstand. Odense Stadion, Idrætshallen og Is-stadion/skøjtehallen er blandt de nærmeste naboer. Der er gode indkøbsmuligheder meget tæt på afdelingen, ligesom både butikkerne i Bolbro og i Tarup Centeret er i gå- eller cykelafstand. Der er gode busforbindelser både til centrum og videre mod f.eks. SDU og Rosengårdcenteret.
Boligerne udlejes uden om opnoteringen på BoligØen.dk, hvilket betyder at man blot skal kontakte vores kundeservice på kundeservice@fabbo.dk. I mailen bedes du oplyse boligens ønskede størrelse.