Sammen om demens – et demensvenligt fællesskab

I FAB arbejder vi for at skabe trygge og rummelige boligområder – også for mennesker med demens.

Derfor er vi blevet en demensvenlig boligorganisation efter et samarbejde med Odense Kommune og Alzheimerforeningen, hvor vi som boligorganisation har arbejdet målrettet på at blive demensvenlige.
Demens kan ramme alle – og alle kan være med til at gøre hverdagen lidt nemmere for dem, der lever med sygdommen. Derfor har vi i FAB taget de første skridt og fået vores egne demensvenner. Mellem 2020-2025 har vi uddannet 95 medarbejdere i driften som demensvenner.
At være demensven handler ikke om at være frivillig på fuld tid – det handler om at være opmærksom, imødekommende og parat til at hjælpe, når man møder mennesker med demens i hverdagen.
Vil du være med? Et smil, en hjælpende hånd eller lidt ekstra tålmodighed kan være det, der gør en verden til forskel.

Bliv demensven og læs mere på www.demensven.dk

Et demensvenligt FAB for et rummeligt fællesskab.

  • 26. juni 2025