Sammen om en røgfri og nikotinfri fremtid

Siden 2017 har FAB været partner i Røgfrit Odense, et samarbejde med Odense Kommune der arbejder for en sundere by og en røgfri samt nikotinfri fremtid.

Som partner forpligter vi os til at støtte alle, der ønsker at stoppe med at ryge, og til at skabe gode, røgfri rammer for både beboere og medarbejdere.
Allerede i 2012 tog FAB et vigtigt skridt som det første almene boligselskab i landet med opførelsen af en helt røgfri boligafdeling, Skovbrynet i Odense. Siden da er ni af vores afdelinger blevet røgfri, heriblandt også afdelinger uden for Odense som Strandhøjen, Tankefuld II og Frits Jørgensens Have.

Vi stiller også krav til vores samarbejdspartnere. Alle eksterne håndværkere skal respektere vores beboeres hjem og må derfor ikke ryge, når de udfører opgaver i afdelingerne.
Visionen for Røgfrit Odense er klar: Odense skal være røgfri i 2030, og allerede her i 2025 skal byen have sin første røgfri generation. Det betyder, at ingen børn og unge skal begynde at ryge eller bruge nikotinprodukter.
For at nå dertil arbejder vi sammen med kommunen og andre aktører om at forebygge rygning og nikotinbrug og om at støtte dem, der ønsker at stoppe.

  • 1. september 2025