Blangstedgård

Blangstedgård har en lang forhistorie, blandt andet som bispe- og herregård. Byudviklingen har så med tiden efterladt et meget attraktivt område, der blev inddraget i planlægningen op til Odenses 1000 års jubilæum.

Resultatet blev en bygge- og boligudstilling med alt hvad byplanlæggere, arkitekter og entreprenører havde at byde på. Blandingen af de mange forskellige boligtyper giver en god variation af aldersgrupper og interessefelter. De fine rekreative områder omfatter blandt andet et meget naturskønt anlæg ved Lindved Å, med skov og fine gangstier. I bebyggelsen indgår butikker, spisesteder, kulturelle tilbud, børneinstitutioner og der er et udmærket net af stier med forbindelse til skoler, universitetet, gymnasium, golfbane og det store indkøbscenter ved Ørbækvej. Der er fællesvaskeri i afdelingen.

Afdelingen består af både familieboliger og ungdomsboliger. Der er fællesvaskerier i afdelingerne og der er også et fælleshus man kan leje til en fordelagtig pris.

Læs mere om FABs ungdomsboliger her

Dokument
Beslutningsreferat ordinært afdelingsmøde 2024
Beslutningsnotat ordinært afdelingsmøde 2023
Ordensreglement
Vedligeholdelsesreglement

Ejendomsmesterkontor

Ejendomsmesterkontor
Blommegrenen 91
5220 Odense SØ

Kontorets åbningstider
  • Mandag 14.30-15.30

Kontortid: Alternativt kan kontoret i Herluf Trolle Parken kontaktes på følgende tidspunkter: Mandag og fredag: kl. 10.30-11.30, tirsdag og onsdag: kl. 8:00-9:00 og torsdag: kl. 15:00-15:30. – Læs mere her.

Retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail. Ejendomsmesteren tjekker typisk kun sin e-mail én gang pr. arbejdsdag. Skriv gerne et tlf. nr. i din mail, så ejendomsmesteren kan kontakte dig. Ved alvorlige skader udenfor ejendomsmesterens normale arbejdstid, skal du benytte nødhjælpslisten.

For øvrige retningslinier for kontakt med ejendomsmesteren via e-mail læs her.

Nødhjælp

Du kan bruge vores AKUT HJÆLP, hvis der opstår et akut problem i din bolig udenfor normal arbejdstid. Vi gør dog opmærksom på, at du indenfor normal arbejdstid skal kontakte din ejendomsmester først. Er det ikke muligt at få fat i ejendomsmesteren, kan du ringe på akut-telefonnummer: 63 12 56 78

Vi gør opmærksom på, at det kun gælder i absolutte nødsituationer såsom: Sprængt vand/varmerør, stoppet toilet, Ituslået rude, indbrud eller lignede (der giver adgang til boligen), brand (i tilfælde af brand – ring 112), ingen el i boligen (tjek først sikringerne og relæet) og ingen varme i boligen (hvis det er mellem november og marts).

Via vores AKUT HJÆLP vil du modtage relevant hjælp og blive viderestillet til en person, der kan hjælpe dig. Du vil derfor blive spurgt om, hvilken afdeling du bor i, og hvad din adresse er.

Hvis De rekvirerer hjælp på ovenstående nummer, skal ejendomsmesteren underrettes herom i førstkommende arbejdsdags kontortid. BEMÆRK! at ved unødige tilkald kan De risikere selv at skulle betale regningen.

Læs om vores akut hjælp her (link)