Afdelinger - Kerteminde kommune
Bakkelunden er en charmerende boligafdeling beliggende i det sydlige Munkebo. Det er en afdeling bestående af rækkehuse og fritliggende boliger, hvor alle boliger har pæne velplejede haver og egen carport. Afdelingen er tæt på både skole, indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter. Desuden kan du nyde en kort gåtur til både Kertinge Nor og skøn natur.
Se afdelingsside Se boligtyper
I et roligt kvarter midt i Kerteminde by finder du afdelingens små, hyggelige huse og rækkehuse med skønne haver. Et plus ved disse boliger er, at de er blevet efterisolerede og har fået nye tage/vinduer. Dertil får du en pæn have med plads til leg og afslapning. Kerteminde er en charmerende handelsby med masser af liv og et godt udvalg af attraktioner samt oplevelser for både store og små. Med blot en kort gåtur kan du komme til både indkøbsmuligheder, skov og pæne badestrande.
Se afdelingsside Se boligtyperMed sin høje beliggenhed i den sydlige del af Munkebo tilbyder Kløverparken både lys, luft og en skøn udsigt over Kertinge Nor og Odense Fjord. Afdelingen består af 47 charmerende og velholdte rækkehuse med egen have og et godt boligmiljø. Indkøbsmuligheder og offentlig transport finder du inden for kort gåafstand. Hertil kan du ved hjælp af gode stisystemer komme til både fælles grønne områder og strand, hvor der er plads til leg og ophold.
Se afdelingsside Se boligtyperKongshøj er beliggende i Kerteminde i et roligt kvarter med udsigt over marker og tæt ved fjorden. Afdelingen består af både studieboliger og familieboliger, hvilket giver et godt og levende fællesskab. Der er kort til det nærmeste busstoppested og gode indkøbsmuligheder i Kerteminde, som også emmer af et godt og hyggeligt byliv. Med sin smukke natur er Kongshøj det perfekte sted til dig, som både ønsker byen og naturen tæt på i hverdagen.
Se afdelingsside Se boligtyperLangeskov er en dejlig by med en god beliggenhed mellem Odense og Nyborg. Her finder du en hyggelig boligafdeling bestående af ældre huse, som har fået både nye vinduer og tage. Disse en- og to-familieshuse har store haver, og i gåafstand ligger Langeskov Station og gode indkøbsmuligheder. Udover at du bliver en del af et velfungerende lokalsamfund, har du også nem adgang til motorvejen. Langeskov er perfekt til familien eller dig som ønsker en god beliggenhed med mange muligheder tæt på.
Se afdelingsside Se boligtyperNaturskønt placeret midt i Kerteminde, omgivet af skov og strand, finder du denne skønne afdeling. Her får du en blanding af lejligheder og rækkehuse, hver med sine egne rummelige kældre eller praktiske udhuse. Kerteminde, en livlig handelsby, hvor der er et rigt udvalg af attraktioner og oplevelser. Fra smukke strande og hyggelige gader til spændende kunstgallerier og historiske seværdigheder – byen har noget for enhver smag. I denne afdeling er der ligeledes studieboliger.
Se afdelingsside Se boligtyperMosekrogen udgør en charmerende rækkehusbebyggelse, blot en kort gåtur fra Munkebo bymidte. Med sine 35 velholdte rækkehuse beliggende i et fredeligt kvarter, tilbyder denne afdeling en ideel kombination af ro og nærhed til bylivet. Børnene kan glæde sig over sjove legeområder, mens hver bolig nyder godt af sin egen hyggelige have. Med tilhørende carport og skur til opbevaring af redskaber er praktiske behov også dækket. Afdelingens nærhed til offentlig transport og indkøbsmuligheder i Munkebo bymidte gør det til et attraktivt sted at bo med familien.
Se afdelingsside Se boligtyperSkovparken er beliggende i det nordlige Munkebo og hviler på det kuperede terræn. Her åbnes der op for en smuk udsigt over Odense Fjord, Kertinge Nor og Hindsholm. Skovparken har 110 rækkehuse, alle med tilhørende mindre haver og et skur. Med gode indkøbsmuligheder inden for gåafstand og kort afstand til offentlig transport, er Skovparken et ideelt sted at bo for dig som sætter pris på natur og trygge rammer.
Se afdelingsside Se boligtyperSortekilde er et nyt attraktivt boligområde i den smukke historiske del af byen tæt på Johannes Larsen Museet og i gåafstand til centrum.
Afdelingen består af 69 moderne og unikke lejeboliger ud til Nordstranden i Kerteminde. Området tæller i alt cirka 5 hektar og huser den tidligere Kerteminde Husflidshøjskole med den gamle bevaringsværdige hovedbygning i historisk stil fra år 1900, som er områdets arkitektoniske omdrejningspunkt.
I den gamle hovedbygning er der indrettet 31 nye boliger med nænsom hånd og i respekt for bygningens historiske stil – dog med alle moderne boligers bekvemmeligheder.
Derudover er der bygget 10 helt nye bygninger med 38 boliger. De nye bygninger er moderne 2-planshuse. Rent arkitektonisk er husene tilpasset den smukke gamle hovedbygning og områdets øvrige bygninger.
Højskolens imponerende gamle festsal er bevaret og indrettet som boligområdets fælleshus, som beboerne kan bruge til fælles eller private arrangementer. Husflidshøjskolens gamle park og gårdhave er indrettet til grønne fællesområder. Der er parkering i den nordlige ende af grunden ud mod Gedskovvej og alle arealer i området forbindes via små stisystemer.
Seniorbofællesskabet i Sortekilde
Seniorbofællesskabet Sortekilde har til huse i den lave bygning vest for den gamle hovedbygning og har tidligere rummet nogle af husflidshøjskolens elevboliger. Til forskel fra hovedbygningen er der til hver af de 11 lejligheder en vestvendt altan. Et stort dejligt fællesrum nederst i bygningen bruges af seniorerne til fællesspisning, møder etc., og tjener som en forlængelse af beboernes egne stuer, og fører ud til en terrasse, som bruges til grillaftener m.v.
Seniorerne har udarbejdet et fælles værdigrundlag, hvor fællesaktiviteter og samvær vægtes i lighed med respekt for privatlivet. Livsglæde og trivsel har et godt afsæt i et seniorbofællesskab, hvor beboerne er nået til stort set samme livsafsnit, så hvis du har gejst, humor, interesse, og gerne vil bidrage til fælles aktiviteter, kunne et seniorbofællesskab være et godt valg. Aldersgruppen er målrettet 50+ og ingen hjemmeboende børn.
Lejlighederne varierer i størrelse fra 76 m2 til 114 m2. Lejligheder på over 100m2 er forbeholdt par.
Læs mere om FAB’s bofællesskaber her
Se afdelingsside Se boligtyperStenlunden i Munkebo, tæt ved Kertinge Nor, byder på 27 fritliggende huse arrangeret omkring indre vænger. Hver bolig har rummelige haver og sin egen indkørsel til carporte med redskabsrum. Med gode indkøbsmuligheder inden for gåafstand tilbyder Stenlunden en dejlig boligoplevelse i naturskønne omgivelser.
Se afdelingsside Se boligtyperSyvstjernen er et godt og veletableret bofællesskab for personer med psykiske handicaps, beliggende inden for gåafstand af skønne Kertinge Nor i trygge rammer. Visitation til denne afdeling kræver ansøgning gennem Kerteminde Kommune.
Se afdelingsside