Arealudviklingsselskab for Fremtidens Vollsmose

 

Der er nu sat navn på den private investor, som indgår i arealudviklingsselskabet for Fremtidens Vollsmose. Det er AP Ejendomme, som er et datterselskab til AP Pension. Arealudviklingsselskabet består af de tre grundejere i området, FAB, Civica, Odense Kommune samt den private part, AP Ejendomme.

Selskabets er det første af sin slags i Danmark, når det kommer til udvikling af et udsat boligområde. FAB, Civica og Odense Kommune bidrager med arealer til selskabet, mens AP Ejendomme indskyder kapital. Selskabet er den primære drivkraft i omdannelsen af Vollsmose, der står på frem til 2030.

Frem mod 2030 skal Vollsmose forandres fra udsat boligområde til en bydel med stærkere sammenhængskraft og varieret arkitektur i form af flere typer af private og almene boliger og byggeri til erhverv og kommunale arbejdspladser.

Der er udsendt en pressemeddelelse, hvor du kan læse mere om arealudviklingsselskabet.

Du kan læse mere om omdannelsen af Vollsmose på www.fremtidensvollsmose.dk

 

  • 3. juni 2022