Det går fremad med forvandlingen af det gamle sygehus i Faaborg

Ombygningen af Faaborg gamle sygehus – Frits Jørgensens Have - skrider fremad og er netop gået ind i en ny fase.

Som det kan ses i dronebilledet, er FAB godt i gang med at lægge nyt tag i den smukke gamle bygning. Der kommer blådæmpede tagsten, der passer til en bevaringsværdig bygning.

Byggeriet fortsætter, trods corona efter planen – og arbejdet på taget forventes at skulle forsætte frem til efteråret.

Indvendigt i bygningen er miljøsanering og nedbrydning så småt ved at være færdig og opbygningen af de nye moderne boliger er i fuld gang.

Bofællesskabet – Frits Jørgensens Have – skal rumme flere generationer.

Vi tror nemlig på at man med et aldersblandet bofællesskab kan få glæde af andre mennesker på tværs af generationer. Børnefamilier vil derfor få glæde af seniorer eller bedsteforældre, der omvendt vil nyde godt af nærværet med børn og børnebørn. Derudover vil bofællesskabet byde på tryghed, fællesspisning, kulturelle arrangementer, udflugter, spontan hygge og gode naboer.

Nedenfor kan du se flere billeder fra Frits Jørgensens Have.

Du kan læse mere om Frits Jørgensens Have her. 

  • 4. maj 2021