Udlejningen af vores nye boligafdeling, Krogsbølle, er startet

Nu kan du skrive dig op til vores 8 attraktive boliger i naturskønne Krogsbølle

Vores nye, moderne boligafdeling i Krogsbølle består af 8 velindrettede og lyse 2- og 3-rums boliger, som størrelsesmæssigt varierer fra 67 til 88 m². Boligerne ligger i et naturskønt område med kort afstand til dejlige strande og grønne områder. Hertil er der busforbindelser til både Søndersø og Otterup, så man er ikke langt fra de muligheder, som byerne medfører.

Krogsbølle bliver et bofællesskab, hvor der er plads til alle generationer, både børnefamilier, unge og ældre. I boligafdelingen vil der være adskillige muligheder for at komme hinanden ved. Der vil være et fælleshus og fællesarealer, såsom en fælles adgangsvej, der tilsammen giver rig mulighed for fællesskab og interaktion mellem naboer.

Boligafdelingen Krogsbølle har bæredygtighed i centrum, og byggeriet udføres med hensyn til bæredygtighedsordningen DGNB og vil opnå en sølvcertificering. Det betyder, at alle anvendte materialer er nøje udvalgt i forhold til, hvor meget de belaster miljøet, samt at boligerne bygges med fokus på et sundt indeklima. Boligerne opføres helt i træ og med træbeklædning på facaderne.

De 8 boliger i Krogsbølle forventes at står indflytningsklar 1. december 2022.

Ønsker du at komme i betragtning til en bolig i Krogsbølle, skal du kontakte vores kundeservice på mail kundeservice@fabbo.dk eller telefon 63125600.

Her kan du læse mere om Krogsbølle og hente udlejningsfolderen for boligafdelingen.

  • 14. juli 2022